Mediearkitektur-biennale i Aarhus

15.-17. november 2012 mødes arkitekter, kunstnere, forskere, designere og virksomheder fra hele verden i Aarhus for at skabe fremtidens mediearkitektur – og for at diskutere, hvordan mediearkitekturen revolutionerer byen og vores måde at være i den.

Hvad sker på biennalen?

Biennalen rummer indlæg fra verdens spydspidser på området, som fx den amerikanske mediekunstner Ben Rubin, den italienske arkitekturprofessor Antonio Saggio, den kinesiske medieforsker Sanxing CAO, danske Gehl Architects og Bjarke Ingels Group – og mange, mange flere.

Udover foredrag og præsentationer, paneldebatter og workshops, danner biennalen rammen om den første prisuddeling nogensinde til fremragende mediearkitektur og -kunst. Også en gallamiddag og et 3D-musikshow er på programmet.

Tilmeld dig inden 8. november for at komme med til biennalen. Billetten koster DKK 2200. For kunstnere, privatpersoner og studerende er prisen DKK 1350.

Hvilke arrangementer er gratis?

Åbning med blandt andre Kulturminister Uffe Elbæk og mediekunstner Ben Rubin
Torsdag den 15. november kl 19 på Godsbanen, Aarhus.

Udstilling af verdens 60 fremmeste eksempler på mediearkitektur
Udstillingen finder også sted på Godsbanen – men sniger sig også ud i byens rum og indtager blandt andet Rådhustårnets facade.

Dokumentarfilmen Electric Signs
Torsdag den 15. november kl 20.30. Filmen vises på Godsbanen i samarbejde med Aarhus Filmfestival. Læs mere på filmfestivallens website.

…og hvad er det nu lige, mediearkitektur er?

Mediearkitektur er en sammensmeltning af arkitektur og medier. Det er, når facaden på huset også er en skærm. Eller når varmefølsomt beton ’fastfryser’ skyggen af forbipasserende. Eller når lys og projektioner for en tid forandrer udseendet på en bygning.

Hvor de tidlige eksempler på mediearkitektur var kommercielle eller kunstneriske – fx i form af skærme på casinoer og hoteller – har mediearkitekturen i dag potentiale til noget andet og mere; til at forandre byer og samfund.

Fx giver mediearkitekturen i dag byens borgere mulighed for at komme i dialog med omgivelserne og hinanden og dermed for at engagere sig i samfundet og demokratiet på helt nye måder. Byplanlæggere og arkitekter kan lade bygninger indgå som i en naturlig kanal i borgerkommunikationen eller designe huse, der på forskellig vis reagerer på beboernes handlinger. Og de kan bruge byens facader til såkaldt city dressing; at understøtte events eller formidle bestemte budskaber. Eksemplerne på den slags mediearkitektur bliver flere og flere, og udviklingen går stærkt.